Journalist sagsøger Grammarly for at sælge falsk eksperthjælp i deres navn

Den amerikanske tech-journalist Julia Angwin har anlagt gruppesøgsmål mod Grammarly efter virksomheden lancerede en funktion, der lader brugere få "feedback" fra kendte forfattere og journalister - uden at have spurgt dem om lov først.

Grammatlys nye "Expert Review"-funktion lover abonnenter redaktionel feedback, som om den kom fra eksperter som romancier Stephen King, videnskabsmand Carl Sagan eller tech-journalist Kara Swisher. Problemet er bare, at ingen af de hundredvis af inkluderede eksperter har givet tilladelse til, at deres navne bruges på denne måde.

"Jeg har brugt årtier på at finpudse mine færdigheder som forfatter og redaktør, og det er dybt foruroligende at opdage, at et tech-firma sælger en efterligningsversion af min hårdt tilkæmpede ekspertise," udtaler Angwin i søgsmålet.

Angwin argumenterer for, at Grammarly har krænket både hendes og de andre forfatteres ret til privatlivsbeskyttelse og kontrol over deres offentlige persona. Som gruppesøgsmål giver det andre berørte forfattere mulighed for at slutte sig til sagen.

Feedback uden substans

Det ekstra pikante ved sagen er, at funktionen tilsyneladende ikke engang leverer den lovede værdi. Tech-journalist Casey Newton, der også er blevet imiteret af systemet, testede funktionen med en af sine egne artikler. Den "feedback", som Grammarlys version af Kara Swisher gav, var så generisk, at det rejser spørgsmålet om, hvorfor virksomheden overhovedet bruger disse navne.

Funktionen koster 144 dollar om året og er kun tilgængelig for betalende brugere.

💡 Hvad koster det? Grammarlys "Expert Review"-funktion er kun tilgængelig for premium-abonnenter, der betaler 144 dollar årligt (cirka 1.000 kroner).

Konsekvenser for danske virksomheder

Sagen rejser vigtige spørgsmål for danske virksomheder, der overvejer at bruge AI-værktøjer. Når tech-giganter som Grammarly kan blive sagsøgt for at bruge offentlige personers navne og ekspertise uden samtykke, bør danske virksomheder tænke sig om to gange, før de implementerer lignende funktioner.

Det er særligt relevant i lyset af GDPR og dansk persondatalovgivning, hvor retten til kontrol over egen identitet og omdømme er stærkt beskyttet. Virksomheder, der udvikler AI-værktøjer, skal sikre sig, at de har rettighederne på plads - ellers kan det blive dyrt.