Billedknappen må ikke blive en genvej uden samtykke

Når et værktøj kan lave et flot billede på få sekunder, kan det virke, som om billedarbejdet er blevet meget lettere. Men hvis billedet viser et menneske eller bygger på en persons offentlige billeder, er det vigtigste spørgsmål stadig det samme: Har vi lov til at bruge den pågældendes ansigt til det formål?

Meta har lanceret en ny billedfunktion, Muse Image, i sin assistent. Ifølge Meta kan den skabe billeder, redigere fotos, tage udgangspunkt i eksisterende oplæg og dele direkte til feed, story eller chat. Den kan også bruge offentlige Instagram-billeder i genereringen, når man nævner en konto. Samtidig er der allerede rejst bekymring for, om andres Instagram-billeder kan ende som råmateriale i genererede billeder.

Det kan hurtigt blive endnu en debat om store platforme og privatliv. Men for danske virksomheder, kommuner, skoler, foreninger og bureauer er den vigtigste pointe langt mere hverdagsnær.

Fra tekstsvar til billeder, der bliver til på få sekunder

De fleste kender allerede den enkle brug af kunstig intelligens: Man skriver til ChatGPT eller Copilot og får et svar. Nu er de samme muligheder på vej ind i arbejdet med billeder.

Et værktøj kan på kort tid lave en ny version af et billede med bedre lys, en anden baggrund eller ny tekst. Det kan også foreslå en udgave, der passer til et opslag om rekruttering eller en kundecase. Udviklingen går samtidig mod agenter, der selv henter materiale og laver flere versioner, uden at man bliver spurgt undervejs.

Det tekniske er enkelt. Det afgørende spørgsmål er ikke, om billedet kan blive pænere, men om organisationen har styr på, hvad personen på billedet faktisk har sagt ja til. Det er stadig mennesker, der skal fastlægge formålet, vælge materialet og godkende resultatet, før noget bliver offentliggjort.

Datatilsynets vejledning gør det ret konkret. Om man må offentliggøre billeder af andre afhænger blandt andet af billedets karakter, hvor og hvornår det er taget, og hvad formålet med offentliggørelsen er. Man skal også vurdere, om personen med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Der findes danske sager, hvor virksomheder er blevet kritiseret for at bruge billeder i markedsføring uden at kunne dokumentere et tilstrækkeligt grundlag.

Den nye billedknap ændrer ikke på den opgave. Den gør den bare lettere at overse.

Offentligt er ikke det samme som frit

Mange misforståelser begynder med ordet "offentligt". Et billede på en offentlig Instagram-profil kan ses af alle. Det betyder ikke automatisk, at en virksomhed må bruge personen i en reklame, et kursusopslag eller en kundecase. Det betyder heller ikke, at en genereret version er uproblematisk.

For den person, der er på billedet, kan forskellen være stor:

Et almindeligt foto fra et arrangement.
En beskåret version, hvor personen bliver hovedmotiv.
En genereret version, hvor personen placeres i en ny situation.
Et opslag, hvor billedet bruges i markedsføring.
En annonce, hvor billedet bruges til at sælge et produkt eller en ydelse.

For værktøjet er det måske bare forskellige versioner af det samme billede. For personen kan det være en helt ny anvendelse. Derfor er det ikke nok at spørge: "Ser det godt ud?" Det relevante spørgsmål er: "Har vi lov til at bruge netop dette menneske på netop denne måde?"

Hav styr på billederne, før I bruger genereringsknappen

Løsningen behøver ikke begynde med et stort juridisk projekt. Den kan starte med en enkel arbejdsgang. Før et billede af genkendelige mennesker bruges i offentlig kommunikation, bør der være svar på syv spørgsmål:

Hvem er på billedet?
Hvor kommer originalen fra?
Hvad må billedet bruges til?
Gælder tilladelsen også markedsføring, rekruttering, kursusmateriale eller kundecases?
Må billedet ændres eller bruges som grundlag for en genereret version?
Hvem godkender den endelige version, før den bliver offentliggjort?
Hvordan fjerner vi billedet igen, hvis personen beder om det?

Det er ikke en tung model, men en praktisk rutine. En mindre virksomhed kan klare det med en mappe, et regneark eller et felt i billedarkivet. En skole eller kommune kan have brug for en mere formel proces. Et bureau skal kunne dokumentere både kundens godkendelse og den tilladelse, personen på billedet har givet.

Pointen er den samme: Genereringsknappen må ikke komme før overblikket over, hvad billederne må bruges til.

Baggrunden kan også afsløre mere, end man tror

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om et billede eller dets omgivelser afslører personoplysninger, som ikke burde deles. Det kan være oplysninger på en skærm, et dokument på et bord, oplysninger om helbred eller andre detaljer i baggrunden.

Det bliver endnu vigtigere, når et værktøj med kunstig intelligens ændrer eller udvider et billede. En genereret version kan fremhæve detaljer, skabe en ny sammenhæng eller få et almindeligt billede til at ligne en officiel kampagne. Det kan øge risikoen for, at personen oplever at blive brugt på en måde, der ikke var aftalt. Derfor er den menneskelige gennemgang ikke en formalitet. Den er en vigtig del af kvalitetssikringen.

Det er en ledelsesopgave, ikke kun en designopgave

Mange organisationer har klare regler for logo, farver og tone. Færre har lige så tydelige retningslinjer for billeder af mennesker, især når billederne ændres med kunstig intelligens. Det er værd at få på plads.

Kommunikation, HR, ledelse og de dataansvarlige bør have en fælles minimumsregel: Et billede med genkendelige mennesker må ikke bruges i en ny sammenhæng, på en ny kanal eller i en genereret version, før formål og behandlingsgrundlag er vurderet. Det gælder især:

medarbejderbilleder
tidligere medarbejdere
kunder og borgere
kursusdeltagere
børn og unge
cases, rekruttering og markedsføring
billeder fra private eller halvlukkede arrangementer

Der kan være situationer, hvor brugen er helt rimelig. Der kan også være tilfælde, hvor samtykke ikke er det rigtige behandlingsgrundlag, og hvor en interesseafvejning er relevant. Det skal vurderes konkret. Det må ikke blive overset, fordi værktøjet har gjort billedet mere indbydende.

Kunstig intelligens kan hjælpe, men mennesker har ansvaret

Kunstig intelligens kan være en stor hjælp i arbejdet med billeder. Den kan lave skitser, foreslå beskæringer, skabe variationer og hjælpe små teams med at få mere ud af deres materiale. Det er ikke problemet. Problemet opstår, når tempoet bliver en undskyldning for at springe de nødvendige overvejelser over.

Hvis en organisation vil bruge kunstig intelligens ansvarligt i sin kommunikation, bør billeder af mennesker behandles som et ledelsesansvar. Ikke som en kreativ detalje, designeren skal huske. Og ikke som en juridisk fodnote til sidst.

Den enkle huskeregel er:

Før knappen: mennesket, formålet og tilladelsen. Efter knappen: versionen, godkendelsen og muligheden for at fjerne billedet igen.

Så kan billedgenerering blive et praktisk redskab uden at svække den tillid, organisationen bygger på.