Wikipedias nej til artikler med kunstig intelligens er en nyttig påmindelse for alle med fagligt indhold

English Wikipedia vil ikke længere lade redaktører skrive eller omskrive artikler med kunstig intelligens. Fremover må værktøjerne kun bruges til grundlæggende sprogrettelser eller til oversættelser, og kun hvis de ikke tilfører nyt indhold. Beslutningen er mere end intern oprydning hos et leksikon. Den rammer direkte ind i et problem, som danske virksomheder og offentlige organisationer også står med: hvor går grænsen mellem hjælp og autopilot, når fakta skal være rigtige.

💡 Hvad der er ændret Retningslinjen blev opdateret i sidste uge for den engelske Wikipedia. Begrundelsen er, at kunstig intelligens-skrevne tekster ofte bryder med kernekrav til dokumentation, neutralitet og pålidelighed. kunstig intelligens er stadig tilladt til enkle copyedits og verificerede oversættelser.

Det interessante her er ikke, at Wikipedia er skeptisk. Det interessante er, hvor præcist de skærer problemet til. De siger ikke nej til al brug af kunstig intelligens. De siger nej til at lade modellen stå for selve indholdet. Det er en skelnen, mange organisationer mangler i deres egne retningslinjer. Når en kommunal side, en produktmanual eller et internt vidensark skal være korrekt, er et flydende sprog ikke nok. Der skal også være tydelige kilder og en ansvarlig ejer.

Det gælder især i den offentlige sektor, hvor selv små formuleringer kan ændre, hvordan borgere forstår en regel eller en ydelse. Men virksomheder kan lære det samme. Hvis salg, HR eller support bygger artikler direkte fra en model uden fast kildegrundlag, kan fejl hurtigt blive genbrugt i flere systemer. kunstig intelligens gør ikke den risiko mindre. Den gør den hurtigere.

Mandag morgen kan man bruge Wikipedias regel som en enkel tommelfingerregel: Lad kunstig intelligens hjælpe med at stramme sprog, sammenfatte materiale med kendt kilde og oversætte udkast. Lad ikke kunstig intelligens være den, der opfinder første version af faktatungt indhold. Det bør stadig ligge hos en fagperson med navn på.

Det kan lyde konservativt. I praksis er det bare driftssikkert. De fleste organisationer har ikke brug for flere tekster. De har brug for færre fejl i de tekster, der allerede bliver publiceret. Her sætter Wikipedia en fornuftig standard, som flere burde kopiere.