Meta overvejer smartbriller, der kan sætte navn på mennesker du kigger på

Flere internationale medier skriver, med henvisning til New York Times, at Meta internt arbejder på en funktion, der kan gøre Ray-Ban-smartbriller i stand til at identificere personer via ansigtsgenkendelse. Funktionen er ikke officielt lanceret eller bekræftet i detaljer, men den rejser et helt konkret spørgsmål for danske arbejdspladser: Hvad gør I, hvis medarbejdere, gæster – eller borgere – pludselig kan “genkende” andre uden at spørge om lov?

Kort fortalt

Meta omtales som værende i gang med/overvejer en funktion (“Name Tag”), der kan identificere personer via ansigtsgenkendelse i smartbriller
Det er pt. baseret på medieomtale og kilder – ikke en offentlig produktlancering
Biometriske data (fx ansigter brugt til entydig identifikation) er blandt de mest følsomme persondata og er stramt reguleret under GDPR
EU’s forordning om kunstig intelligens (AI Act) lægger yderligere pres på biometrisk identifikation i offentligt tilgængelige rum
Danske virksomheder og offentlige organisationer bør forholde sig til politik, skiltning og adfærd – før teknologien bliver hverdag

Hvad ved vi – og hvorfor er det relevant i Danmark?

Ifølge omtalen kan “Name Tag” i praksis fungere som et digitalt navneskilt: Brillerne ser et ansigt, og systemet forsøger at koble det til en profil eller et billede, der allerede findes online (fx på sociale medier). Hvor bredt det vil kunne bruges (kun egne forbindelser, kun offentlige profiler eller mere), er uklart.

Potentialet for misbrug er ikke teoretisk. I 2024 demonstrerede to Harvard-studerende, hvordan smartbriller kunne kombineres med ansigtssøgning og offentlige data til hurtig identifikation af tilfældige forbipasserende.

For danske arbejdspladser handler det ikke kun om teknologi – men om arbejdsmiljø, kundetillid og dokumentation. Hvis en medarbejder “udpeger” en kunde eller borger på baggrund af ansigtsgenkendelse, er der risiko for både GDPR-problemer og alvorlige omdømmeskader.

Situation	Hvad det betyder i praksis
Smartbriller i reception, butik eller borgerservice	Kræver klare regler og forventningsafstemning – ellers høj konflikt- og klagerisiko
Brug af ansigtsgenkendelse i organisationen	Kræver typisk konsekvensanalyse (DPIA) og meget stærkt grundlag under GDPR
Offentligt tilgængelige områder	EU-reglerne strammer markant op om biometrisk identifikation – især i “offentlige rum”

Det kan du gøre nu

Lav en kort politik for smartbriller og andet bærbart kameraudstyr (hvor er det ok/ikke ok?)
Aftal en enkel procedure for situationer, hvor nogen møder op med smartbriller (hvem tager dialogen – og hvordan?)
Gennemgå jeres skilte- og mødepraksis: Er det tydeligt for gæster, hvornår optagelse er uacceptabel?
Tag en snak med jeres DPO/databeskyttelsesansvarlige om biometriske data og behov for konsekvensanalyse (DPIA)
Opdatér leverandørkrav: Spørg direkte, om løsninger med kunstig intelligens bruger ansigts- eller billedgenkendelse – og hvordan data håndteres

Meta overvejer smartbriller, der kan sætte navn på mennesker du kigger på

Kort fortalt

Hvad ved vi – og hvorfor er det relevant i Danmark?

Det kan du gøre nu

Kilder