Rapport advarer: Deepfakes og falske ID’er gør svindel billigere

Svindel bliver både billigere og mere troværdig, når kriminelle bruger kunstig intelligens til at masseproducere falske identiteter og manipulere lyd og video. Det er hovedbudskabet i Plaids “Fintech Predictions” for 2026. Plaid har offentliggjort hovedpointerne på sin side, mens den fulde rapport kræver tilmelding.

Advarslen flugter med nyere europæiske vurderinger: Europol beskriver, hvordan deepfakes allerede bruges til at efterligne ledere i telefonopkald, og at der findes markeder for kunstig intelligens-skabte falske ID-dokumenter. ENISA (EU’s cybersikkerhedsmyndighed) peger samtidig på, at social manipulation via beskeder og opkald fortsat er blandt de mest udbredte angrebsformer i finanssektoren.

Kort fortalt

Deepfakes (realistisk falsk lyd og video) og falske ID’er kan skaleres hurtigt med kunstig intelligens.

Truslen rammer ikke kun banker: økonomi, HR, kundeservice og salg er oplagte mål i danske virksomheder.

Konklusionen er praktisk: Stol ikke på stemme og video alene – kombiner teknologi med faste procedurer.

Ikke kun et problem for banker

Mange forbinder identitetskontrol med KYC (kundekendskabsprocedurer – de tjek man laver for at sikre, at en kunde er den, vedkommende udgiver sig for). Men i praksis handler det også om leverandørskift, ændringer af bankkonti, hastebetalinger og “kan du lige…”-anmodninger til medarbejdere.

Europol fremhæver, at deepfakes kan bruges til at efterligne stemmer i fx direktør- og økonomichef-svindel. EBA (den europæiske banktilsynsmyndighed) understreger i sine retningslinjer for fjern-onboarding, at automatiske forløb bør have flere sikkerhedslag – herunder liveness-kontrol (tjek af at der sidder en levende person foran kameraet) – netop fordi falske dokumenter og manipuleret video er en voksende risiko.

Angreb i praksis	Lavpraktisk modtræk
“Direktøren” ringer og presser på for en hurtig betaling	Ring tilbage til et kendt nummer + kræv to-personers godkendelse
Video-/selfie-verifikation kan manipuleres	Brug liveness-kontrol og stikprøver ved høj risiko
Falske ID-dokumenter ved oprettelser	Kombinér dokumenttjek, mønstergenkendelse og manuel gennemgang af afvigelser

Det kan du gøre nu

Indfør en tokanals-regel ved ændring af betalingsoplysninger og hastebetalinger (fx opkald + intern chat eller skriftlig bekræftelse).
Brug to-personers godkendelse for store beløb og ændringer af leverandørers bankkonti.
Træn de udsatte funktioner (økonomi, HR, kundeservice) i at håndtere pres, hast og “kendte stemmer”.
Gennemgå jeres digitale onboarding: Er der liveness-kontrol og klare regler for, hvornår en sag skal løftes til manuel kontrol?
Lav en kort intern øvelse: Hvor langt kan en “falsk leder”-henvendelse komme i jeres processer, før den stoppes?

Kilder

Plaid: Fintech Predictions 2026 (landingsside) – https://plaid.com/fintech-predictions-2026-report/
Plaid: Event/replay – https://plaid.com/events/fintech-predictions-2026/
Europol: Internet Organised Crime Threat Assessment (IOCTA) 2024 (PDF) – https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/documents/IOCTA%202024%20-%20EN_0.pdf
EBA: Guidelines on the use of Remote Customer Onboarding Solutions (EBA/GL/2022/15) (PDF) – https://www.eba.europa.eu/sites/default/files/document_library/Publications/Guidelines/2022/EBA-GL-2022-15%20GL%20on%20remote%20customer%20onboarding/1043884/Guidelines%20on%20the%20use%20of%20Remote%20Customer%20Onboarding%20Solutions.pdf
ENISA: Threat Landscape: Finance Sector – https://www.enisa.europa.eu/publications/enisa-threat-landscape-finance-sector