Falske Chrome-udvidelser forklædt som digitale assistenter med kunstig intelligens rammer bredt

Kort fortalt

Over 30 Chrome-browserudvidelser udgav sig for at være digitale assistenter med kunstig intelligens, men havde skjult datasamling

Sikkerhedsfirmaet LayerX vurderer, at mindst 260.000 brugere blev ramt (andre medier nævner omkring 300.000)

Udvidelserne kunne læse indhold på websider – og nogle var målrettet Gmail, inkl. synlige e-mails og udkast

Flere nåede at fremstå troværdige i Chrome Web Store (bl.a. med “Featured”-mærkning)

Angriberne genudgav løbende udvidelserne under nye identiteter for at undgå at blive fjernet

En ny kampagne viser, hvor hurtigt “smarte” browserværktøjer kan blive en genvej til datalæk. Ifølge LayerX’ analyse (12. februar 2026) blev mere end 30 Chrome-udvidelser publiceret som digitale assistenter med kunstig intelligens – eksempelvis sidepaneler og oversættere – men var i praksis designet til at opsnappe data fra brugerens browser.

Et centralt greb var, at udvidelserne indlæste en fjernstyret brugerflade via et iframe (en indlejret webside), blandt andet fra domæner som tapnetic.pro. Det betyder, at funktionaliteten kunne ændres “på afstand”, uden at brugeren nødvendigvis opdagede det. I LayerX’ materiale beskrives også Gmail-specifik kode, der kunne læse synligt indhold og udkast – altså det, medarbejdere reelt sidder og arbejder med.

Hvad betyder det for danske virksomheder og offentlig sektor?

Mange danske organisationer bruger e-mail og browserbaserede fagsystemer til alt fra leverandørdialog og fakturahåndtering til personalesager og borgerhenvendelser. Når en browserudvidelse får brede tilladelser (ofte formuleret som “læse og ændre data på de sider, du besøger”), kan den i praksis få indsigt i netop de oplysninger, man troede var beskyttet bag login.

Mulig data, der kan blive opsnappet	Hvorfor det er kritisk
E-mails og udkast	Kan indeholde persondata, kontrakter, forhandlinger og sagsoplysninger
Adgangskoder og nøgler til tjenester	Kan give adgang til systemer og data – især hvis de kopieres ind i “assistent-felter”
Indhold fra interne websider	Kan eksponere fortrolige dokumenter og arbejdsgange

Det kan du gøre nu

Lav en hurtig status: Hvilke browserudvidelser er installeret på tværs af organisationen?
Fjern udvidelser, som ingen kan forklare formål og ejerskab på – også selv om de virker “populære”
Indfør en enkel godkendelsesproces: browserudvidelser skal behandles som almindelig software
Overvej en “hvidliste” (kun godkendte udvidelser) via central styring af Chrome i organisationen
Gør det til en regel, at medarbejdere aldrig indsætter adgangskoder eller nøgler til tjenester i browser-plugins
Hvis der er mistanke om læk: skift relevante adgangskoder, aktivér tofaktor-login og roter nøgler til tjenester
Sæt fast gennemgang (fx hvert kvartal) af udvidelser og deres tilladelser

Kilder

LayerX (primær analyse): https://layerxsecurity.com/blog/aiframe-fake-ai-assistant-extensions-targeting-260000-chrome-users-via-injected-iframes/
Dark Reading: https://www.darkreading.com/cyber-risk/chrome-fake-ai-browser-extensions/
BleepingComputer: https://www.bleepingcomputer.com/news/security/fake-ai-chrome-extensions-with-300k-users-steal-credentials-emails/
The Register: https://www.theregister.com/2026/02/12/30_chrome_extensions_ai/
Chrome Enterprise (styring af udvidelser): https://chromeenterprise.google/policies/extension-install-forcelist/