Europa bruger AI flittigt, men sender værdien ud af huset

Europa mangler ikke interesse for kunstig intelligens. Tværtimod. En ny rapport fra Prosus og Dealroom beskriver et kontinent, der tager teknologien i brug hurtigt, men som stadig lader de største gevinster lande hos platforme fra USA og Kina. For danske virksomheder og offentlige organisationer er pointen enkel: Hvis vi kun køber adgang til andres modeller og infrastruktur, får vi måske fart på, men vi opbygger ikke meget egen styrke.

💡 Tal fra rapporten
Europa har ifølge rapporten omkring 325.000 AI-specialister, omtrent samme antal AI-startups som USA og rekordhøje 21,8 milliarder dollar i venturekapital i 2025. Alligevel ligger kun cirka fem procent af verdens AI-compute i Europa.

Det gør nyheden mere interessant end endnu en debat om, hvorvidt Europa er bagud. Rapporten siger i praksis, at Europa ikke har et problem med efterspørgsel. Problemet er ejerskab og skalering. Europæiske virksomheder bruger AI, europæiske medarbejdere træner modellerne gennem deres daglige brug, og europæiske budgetter betaler licenserne. Men når de store lag af værdi ligger i modelplatforme, chips, cloud og distributionskanaler uden for Europa, bliver vores forhandlingskraft mindre.

Det ses også i kapitalmarkedet. Europa investerer ifølge rapporten tre gange mindre end USA i vækstfasen og ni gange mindre i den sene fase. Samtidig er AI-talentet i høj grad ansat i klassiske brancher som bank, industri og rådgivning frem for i digitale vækstvirksomheder. Det er godt for den enkelte arbejdsplads, men det gør det sværere at bygge de næste store leverandører herfra.

🏛️ Hvor det rammer Danmark
Offentlig sektor og større virksomheder kan hurtigt ende med få kritiske afhængigheder, hvis både model, drift, logning og dataarbejdsgange samles hos en lille håndfuld udenlandske leverandører.

Det oplagte næste skridt er ikke et romantisk køb-europæisk-krav. Det er mere jordnært. Gå kontrakterne igennem. Kræv klarhed om dataplacering, logning, eksportmuligheder, prismekanik og mulighed for at skifte leverandør. Sørg for, at egne data, processer og integrationer er velbeskrevne, så I ikke bliver låst af bekvemmelighed. Hvis en løsning virker i morgen, men gør jer dyrere og mere fastlåste om to år, er det stadig et dårligt køb.

Rapportens pointe bør derfor læses som et driftsbudskab. Danmark skal selvfølgelig bruge de bedste værktøjer, også når de kommer udefra. Men vi bør vide præcis, hvilke lag vi ejer selv, og hvilke lag der kan blive en svaghed senere. AI bliver hurtigt en del af basal infrastruktur. Så bør indkøb og arkitektur behandles derefter.