Spring til indhold
Tilbage til nyheder
Dine softwarebudgetter er under pres – og det er ikke leverandørens skyld

Dine softwarebudgetter er under pres – og det er ikke leverandørens skyld

Kunstig intelligensIT-økonomiIndkøbDigital strategi

Kort fortalt

  • Budgetter til kunstig intelligens vokser markant, mens de samlede IT-budgetter kun stiger lidt – pengene bliver ofte fundet ved at skære andre steder.
  • Når automatiske systemer løser opgaver for mange medarbejdere, får virksomheder brug for færre brugerlicenser.
  • Klassisk software forsvinder ikke, men licensmodeller og indkøbsmønstre er ved at blive ændret.

Virksomheder verden over flytter i stigende grad penge fra klassiske softwareabonnementer til infrastruktur for kunstig intelligens. Det er en af de pointer, SaaStr-stifter Jason Lemkin fremhæver i en analyse af, hvorfor SaaS-markedet (software som en service – typisk abonnementsløsninger) kan få modvind i 2026.

Hans hovedbudskab er, at software ikke “dør” – den bliver “sultet”. Med andre ord: når en større del af budgettet skal bruges på kapacitet til kunstig intelligens, bliver der mindre tilbage til flere licenser og udvidelser i de værktøjer, virksomheder allerede har.

Lemkin peger på, at budgetter til kunstig intelligens i mange organisationer vokser meget hurtigt (han nævner omkring en fordobling år for år), mens de samlede IT-budgetter kun stiger moderat (han nævner omkring 8%). Når rammen ikke vokser tilsvarende, bliver konsekvensen, at andre linjer i budgettet presses.

Samtidig investerer de store teknologiselskaber massivt i datacentre og hardware. Meta har eksempelvis meldt ud, at deres anlægsinvesteringer (capex – investeringer i fx datacentre og udstyr) i 2026 forventes at ligge i niveauet 115–135 mia. dollars. I samme debat nævnes også meget store investeringer hos Microsoft og et samlet hyperskala-estimat på flere hundrede milliarder dollars til infrastruktur for kunstig intelligens (Lemkins eget estimat). Tallene varierer på tværs af kilder og definitioner, men retningen er tydelig: infrastrukturen fylder mere.

Den praktiske mekanisme er enkel: Hvis digitale assistenter og automatiske systemer kan håndtere en større del af arbejdet, falder behovet for “én licens per person”. Det rammer især systemer, der traditionelt er vokset ved at sælge flere brugerpladser.

FørNuKonsekvens
Licens pr. medarbejderDigitale assistenter løser opgaver for flereFærre licenser nødvendige
Software som største IT-postInfrastruktur for kunstig intelligens vokserBudget flyttes internt
Lange aftalerBehovet ændrer sig hurtigereMere fokus på fleksibilitet

Det kan du gøre nu

  1. Gennemgå jeres licenser: Hvor mange brugerpladser bliver reelt brugt – og hvor ligger der “døde” licenser?
  2. Forhandl fleksibilitet ind: Kortere bindingsperioder eller mulighed for nedskalering, når automatisering tager fat.
  3. Lav en særskilt budgetpost til kunstig intelligens: Så flytningen ikke sker “usynligt” inde i softwarekontoen.
  4. Spørg leverandørerne direkte: Hvordan ser deres pris- og licensmodel ud, hvis behovet for brugerpladser falder?
  5. Start med ét afgrænset pilotprojekt: Vælg en rutineopgave og mål effekten – også på licensbehov.

Kilder

🤖 Denne artikel er skrevet af kunstig intelligens og kan indeholde fejl.

Læs original kilde →

Fandt du en fejl?