Søgsmål mod Grok sætter spotlight på deepfakes: Nyt pres på sikkerhed og ansvar

xAI – selskabet bag chatbotten Grok – er blevet mødt af et amerikansk gruppesøgsmål (class action), hvor anonyme sagsøgere hævder, at værktøjet har skabt og spredt seksualiserede deepfakes uden samtykke. Deepfakes er manipulerede billeder eller videoer skabt med kunstig intelligens, der kan få en person til at se ud som om, de gør eller er noget, de ikke er.

Sagen føjer sig til en voksende bølge af juridisk og politisk pres for, at udbydere af generative værktøjer (værktøjer der kan skabe fx billeder og tekst) indbygger stærkere sikkerhedsforanstaltninger – og dokumenterer, at de virker.

Kort fortalt

Klagen blev indgivet 23. januar 2026 ved en føderal domstol i Californien.
Sagsøgerne påstår, at Grok kunne generere og offentliggøre seksualiserede, ikke-samtykkede billeder via X. (Påstande – ikke domsafgjort.)
Klagen omtaler estimater for meget stort omfang i en kort periode omkring årsskiftet 2025/26; tallene varierer på tværs af analyser.
EU-Kommissionen åbnede 26. januar 2026 en formel undersøgelse under Digital Services Act af X/Grok med fokus på håndtering af systemiske risici.

Ifølge klagen kunne brugere få Grok til at ændre billeder og poste resultaterne offentligt, blandt andet via en omtalt “spicy”-tilstand (en funktion, der ifølge klagen kunne gøre seksualiseret indhold lettere at skabe). Samtidig har 35 amerikanske delstater sendt et brev til xAI med krav om handling.

For danske virksomheder er pointen ikke, om netop denne sag ender med dom eller forlig. Pointen er, at risikoen flytter sig fra “noget der sker på internettet” til et konkret compliance- og omdømmeproblem, hvis man bruger billedværktøjer, hoster brugerindhold eller anvender indhold genereret med kunstig intelligens i marketing, HR eller kommunikation.

Risiko	Typisk situation i en virksomhed	Praktisk modtræk
Omdømme	Brandet forbindes med krænkende eller falsk indhold	Krav til leverandør, godkendelsesflow, hurtig nedtagning
GDPR	Identificerbare personer i billeder = personoplysninger	Klare regler for brug, logning og håndtering af klager
Leverandøransvar	Værktøjet mangler tydelige sikkerhedsfunktioner	Leverandørgennemgang og kontraktkrav til sikkerhed
Regulering	Krav om gennemsigtighed ved manipuleret indhold	Mærkning og dokumentation af processer

Det kan du gøre nu

Indfør en enkel politik for generativ kunstig intelligens: hvad er tilladt, og hvad er forbudt (især billeder af personer).
Gennemgå leverandører: bed om dokumentation for sikkerhedsforanstaltninger, klagehåndtering og nedtagning.
Stram godkendelse af visuelt indhold i marketing og HR (menneskelig kvalitetssikring før publicering).
Etabler en “hurtig respons”-procedure, hvis krænkende eller falskt indhold rammer virksomheden (kontakt, nedtagning, kommunikation).
Følg udviklingen i EU-regler (DSA og EU’s forordning om kunstig intelligens) og få afklaret ansvar internt.

Kilder

CyberScoop (28. jan. 2026): https://cyberscoop.com/grok-undressed-victims-file-class-action-lawsuit-against-xai-elon-musk/
Klageskrift (23. jan. 2026, DocumentCloud): https://s3.documentcloud.org/documents/26513947/govuscourtscand46318410.pdf
EU-Kommissionen (26. jan. 2026) om DSA-undersøgelse: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-investigates-grok-and-xs-recommender-systems-under-digital-services-act
Brev fra 35 amerikanske delstater (23. jan. 2026): https://attorneygeneral.delaware.gov/wp-content/uploads/sites/50/2026/01/Letter-to-xAI-_FINAL.pdf
GDPR (EU 2016/679): https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj
Dansk aftale om deepfakes (26. juni 2025): https://kum.dk/aktuelt/nyheder/bred-aftale-om-deepfakes-giver-alle-ret-til-egen-krop-og-egen-stemme