OpenAI vil have robotskat og offentlig formue: debatten om kunstig intelligens handler nu om fordeling

OpenAI har udgivet et policy-papir med titlen 'Industrial Policy for the Intelligence Age'. Det er ikke en produktlancering. Det er et bud på, hvordan samfundet bør håndtere de økonomiske konsekvenser af kunstig intelligens.

Forslagene er konkrete: offentlige formuesfonde, højere skat på kapitalafkast fra kunstig intelligens, mulige afgifter på robotarbejdskraft og forsøg med en firedages arbejdsuge med fuld løn.

Baggrunden er OpenAI's egen analyse: kunstig intelligens kan udhule skattebasen fra lønarbejde, fordi maskiner overtager opgaver uden at betale skat. Samtidig koncentreres gevinsterne hos få store virksomheder.

Hvad betyder det i praksis?

For virksomheder: Forslaget om robotskat og kapitalbeskatning kan ændre regnestykket for automatisering. Det er ikke sikkert, at forslagene bliver til lov, men de flytter samtalen fra 'om' til 'hvornår'.

For kommuner og offentlige organisationer: Hvis kunstig intelligens sparer lønkroner, men skatteindtægterne fra arbejde falder, opstår et finansieringshul. Det er en reel planlægningsudfordring, ikke en fjern fremtidsvision.

For ledere: Når selv den største kunstig intelligens-leverandør siger, at gevinsterne skal fordeles bredere, er det et signal om, at kunstig intelligens-strategien også skal rumme fordelingsspørgsmålet. Det er ikke nok at måle besparelser. Man skal også kunne forklare, hvad der sker med de mennesker og de budgetter, der bliver berørt.

Papiret foreslår desuden mere infrastruktur til kunstig intelligens, energiudbygning og bred adgang til værktøjer med kunstig intelligens. Det er den del, der ligner klassisk erhvervspolitik. Den anden del, om skat og formue, er ny.

Samlet set: Debatten har flyttet sig. Den handler ikke længere kun om, hvad kunstig intelligens kan. Den handler om, hvem der får del i det, kunstig intelligens skaber.