Spring til indhold
Tilbage til nyheder
Flere bruger kunstig intelligens, men tilliden følger ikke med

Flere bruger kunstig intelligens, men tilliden følger ikke med

Kunstig intelligensForretningRegulering

En ny Quinnipiac-måling rammer et punkt, mange danske ledere allerede kan mærke i hverdagen. Medarbejdere bruger kunstig intelligens mere, men de stoler ikke rigtigt på det. Ifølge TechCrunch og Quinnipiac har næsten 1.400 amerikanere deltaget i undersøgelsen. 76 procent siger, at de kun sjældent eller kun nogle gange stoler på kunstig intelligens, mens 21 procent stoler på det det meste af tiden eller næsten altid.

💡 Nøgletal Andelen der aldrig har brugt værktøjer med kunstig intelligens er faldet fra 33 procent i april 2025 til 27 procent nu. Samtidig siger 51 procent, at de bruger kunstig intelligens til research.

Det er værd at tage alvorligt, fordi mønsteret er logisk. Folk tager værktøjet i brug, når det sparer tid, men de holder igen, når svaret skal bruges i noget vigtigt. Målingen peger på, at 55 procent tror, kunstig intelligens vil gøre mere skade end gavn i deres egen hverdag, mens kun omkring en tredjedel forventer det modsatte. 80 procent er enten meget eller noget bekymrede for kunstig intelligens, og 70 procent tror, at udviklingen vil koste job.

For danske virksomheder og offentlig sektor er læringen enkel: Udbredelse er ikke det samme som tillid. Hvis ledelsen kun måler på adoption, misser man den vigtigste del. Folk skal vide, hvornår kunstig intelligens må bruges, hvordan output bliver kontrolleret, og hvor data går hen. Ellers får man skjult brug, lav kvalitet og en stille modstand, som gør projekterne dyrere end de ser ud på et dashboard.

💡 Det mest besværlige tal To tredjedele af de adspurgte mener, at virksomheder ikke er åbne nok om deres brug af kunstig intelligens. Lige så mange mener, at myndighederne ikke regulerer området godt nok.

Det er måske den skarpeste advarsel i hele målingen. Tillid opstår ikke af sig selv. Den kommer, når organisationer er ærlige om begrænsninger, viser hvor mennesker stadig godkender, og vælger brugssager med tydelig værdi. For en dansk kommune kan det være journalopsummering med efterkontrol. For en virksomhed kan det være mødenoter, søgning i interne dokumenter eller første udkast til kundesvar. Små, tydelige gevinster slår store løfter. Det gælder især nu, hvor brugen stiger hurtigere end folks ro i maven.

Artiklen er genereret med kunstig intelligens.

Læs kilden

Fandt du en fejl?