Cases fra mit eget arbejde med kunstig intelligens

Jeg bruger kunstig intelligens til min egen bogføring. Agenterne finder bilagene og viser mig et forslag til, hvordan hver postering skal se ud. Når jeg har godkendt det, bogfører de direkte i Dinero gennem API'et og kontrollerer bagefter, at det landede rigtigt.

Jeg havde selv gjort min kørsel op, men der var stadig ting, der ikke var afklaret. Agenten samlede grundlaget, viste mig bilaget inden bogføringen og bogførte det i Dinero, da jeg havde svaret.

Mine kundedialoger lå spredt i mails og projektmapper. Agenterne samlede historikken for hver kontakt, skrev oplæg til opkald og mails og lagde kladder klar i Gmail. Jeg ringer og beslutter, hvad der bliver sendt.

I en byggesag skulle et tilbud fra en leverandør holdes op mod det, arkitekt og ingeniør havde beskrevet. Agenterne gik materialet igennem og lavede en liste over det, der skulle afklares, med henvisning til kilderne.

Jeg satte retning og rækkefølge, og agenterne byggede kursussiden med moduler, cases, øvelser og filer til download. En anden agent gik det hele efter og fandt fejl, som blev rettet, inden jeg stod med deltagerne.

Deltagerne skulle møde op med det samme udgangspunkt, så workshoppen kunne gå til deres egne opgaver. Agenterne lavede en podcast på 25 minutter i NotebookLM ud fra det faglige materiale og gik den efter, inden den var klar.

Jeg optager min undervisning. Agenterne skriver optagelsen ud og laver opsamlingen til deltagerne, materialet og mailen ud fra det, der faktisk blev sagt i lokalet, så jeg ikke skal genskabe dagen fra hukommelsen.

Efter en kursusdag på over tre timer lod jeg agenterne skrive optagelsen ud og finde det, der virkede, og det, der gik skævt. Det gav mig konkrete ændringer til dagen efter.

En fagpersons disposition og materiale blev til en lille bog på ti A4-sider til en fagdag. Agenterne lavede layout, illustration og QR-koder og læste alle 33 koder af fra den færdige PDF, inden den blev sendt.

En anden selvstændig underviser ville arbejde med kunstig intelligens på samme måde som mig. Jeg fik lavet en startpakke med filer om hans virksomhed, ydelser og opgaver, som en digital medarbejder kan læse, før den går i gang.

Til et rådgivningsmøde ville jeg vise, at en digital medarbejder kan arbejde inde i det system, en virksomhed bruger til daglig. Agenterne byggede en forbindelse til WebCRM og fyldte en prøvekonto med opdigtede kunder, så deltagerne kunne se det ske.

Jeg har prøvet at lade to forskellige modeller dele en opgave, så den ene laver arbejdet, og den anden gennemgår det, før noget bliver brugt. Det har jeg gjort på en artikel og på et lille program til min computer.

Tre gange her i sensommeren har jeg fjernet regler og styring, der var vokset ud over behovet. En genstartsregel, som nyere modeller havde gjort mindre nødvendig, en opgavestyrer på omkring 30.000 linjer, der aldrig havde kørt, og instruktioner, der pegede på værktøjer og modeller, der ikke længere var i brug.

Jeg arbejder med flere profiler og konti til kunstig intelligens og manglede ét sted at starte dem og se, hvor meget der var tilbage. Agenterne byggede en app til menulinjen på min Mac, og to rigtige prøver fandt fejl.

Et forsøg med at lade hjemmebatteriet efter elprisen skulle også tage hensyn til bilen. Systemet viste, at bilen ladede, mens jeg kunne se, at den var stoppet. Det ændrede måden, data bliver hentet ind på.

Siteværk er et nyt selskab, hvor digitale medarbejdere laver produkt- og leverandørresearch og skriver oplæg til beslutninger. Min medejer og jeg tager de beslutninger, der binder selskabet. Første brand hedder Kontorro.

Jimco har fået bygget et supportværktøj, hvor kundehenvendelser samles, og svar bliver skrevet ud fra virksomhedens egen produktdokumentation med henvisning til, hvor det står. Medarbejderen vurderer og sender selv.

Strøgkiosken ville vise sit sortiment og lade kunder bestille gavekurve til afhentning. Agenterne byggede hjemmesiden og en kurv, hvor kunden vælger produkter og en dag og et tidspunkt at hente på. Den er åben i dag.

Før jeg møder et hold, vil jeg gerne vide, hvad de faktisk laver, og hvad de sidder med. Derfor fik jeg lavet spørgeskemaer, hvor deltagerne selv skriver deres opgaver ind og lægger materiale op. Der ligger skemaer til blandt andet DTU og BioCirc.

To forskellige afsendere havde hver en idé og en bunke tekster, som skulle blive til et website, folk kunne finde rundt i. Jeg satte rammen og traf valgene undervejs, og de digitale medarbejdere byggede siderne med kontakt, tilmelding og en åben idébank.

En organisation ville have sine opgaver og sin kalender med på telefonen. Jeg beskrev behovet og ledte arbejdet, og de digitale medarbejdere byggede en app med login og seks områder og prøvede den igennem. Det er en udviklet og afprøvet prototype.

Til en stand skulle folk have noget, de selv kunne prøve på en tablet. De digitale medarbejdere lavede en quiz med svar og resultat og et illustreret satirisk forhandlingsspil, man styrer med fingeren. Begge ligger stadig offentligt.

Et museum har håndskrevne kilder, som næsten ingen kan læse længere. Jeg arbejdede med museet på en plan, hvor kunstig intelligens transskriberer, og frivillige kontrollerer. Resultatet er en løsningsbeskrivelse, et budget og en ansøgning.

Kommunens sager ligger gemt i dagsordener og bilag. På Nyt Middelfart bliver de til artikler på almindeligt dansk med faktaboks og kilden ved siden af. De digitale medarbejdere skriver, og jeg står for det redaktionelle.

Samtykkeguide er et værktøj til pædagoger, lærere og ledere, der skal have et samtykke på papir. Det er udviklet til, at man beskriver sit behov, vælger til og fra og ender med en skabelon og en PDF. Den offentlige beta viser fire færdige eksempler på, hvordan et behov bliver til et dokument.

Artiklerne på phugls blog og nyheder bliver skrevet af digitale medarbejdere. De finder stoffet, skriver, laver billeder, får teksten gået efter af en anden agent og tjekker, at artiklen faktisk er kommet ud. Jeg sætter retningen og har det redaktionelle ansvar.