Flere bruger kunstig intelligens, færre stoler på det: Adoption uden tillid er en skrøbelig gevinst

En ny Quinnipiac-undersøgelse blandt 1.397 voksne amerikanere viser en tydelig og lidt paradoksal tendens: brugen af kunstig intelligens stiger, men tilliden falder.

Tallene

• 51 procent bruger nu kunstig intelligens til research. Året før var det 37 procent.
• Kun 21 procent siger, at de kan stole på kunstig intelligens-information det meste af tiden.
• 55 procent mener, at kunstig intelligens gør mere skade end gavn i hverdagen. Sidste år var det 44 procent.
• 70 procent forventer færre job som følge af kunstig intelligens.
• 80 procent ville afvise et job, hvor kunstig intelligens var deres direkte chef.

Det er amerikanske tal, men mønstret er genkendeligt: Folk bruger værktøjerne, fordi de virker i situationen. Det betyder ikke, at de er trygge ved udviklingen.

Hvad betyder det i praksis?

Brug er ikke det samme som opbakning. Mange organisationer måler kunstig intelligens-succes på adoption: Hvor mange bruger værktøjet? Hvor ofte? Men hvis folk bruger kunstig intelligens og samtidig er skeptiske, er gevinsten skrøbelig. Den kan forsvinde, hvis der opstår en konkret dårlig oplevelse eller en offentlig sag.

Forklaring og gennemsigtighed er ikke 'nice to have'. Når tilliden er lav, skal organisationen kunne forklare, hvad kunstig intelligens bruges til, hvad den ikke bruges til, og hvor mennesker har det sidste ord. Det gælder både over for medarbejdere og borgere.

kunstig intelligens som chef er en grænse. 80 procent ville sige nej til en kunstig intelligens-chef. Det er et klart signal om, at automatisering af beslutninger kræver en menneskelig ramme. Beslutningsstøtte accepteres. Beslutningstagning gør det ikke.

For danske ledere er pointen enkel: Mål ikke kun om folk bruger kunstig intelligens. Mål også om de forstår den og har tillid til den. Ellers bygger man på et fundament, der kan skride.