En chatbot bor i et vindue. En agent skal bo i en arbejdsrutine.

Mange virksomheder leder stadig efter kunstig intelligens i et chatvindue.

Det er forståeligt. ChatGPT og Copilot har lært os, at man kan stille et spørgsmål og få et svar. Skriv et referat. Kom med fem idéer. Forklar denne tekst. Omskriv denne mail. Det er nyttigt, og for mange medarbejdere er det stadig det rigtige sted at begynde.

Men agentarbejde starter et andet sted.

En chatbot bor i et vindue. Man åbner den, skriver noget og vurderer svaret. En agent bør derimod være knyttet til en arbejdsrutine. Den skal indgå i en opgave, der gentager sig i virksomheden.

Det kan være, når et kundemøde slutter. Når et tilbud bliver underskrevet. Når en supportsag kommer ind. Når en ny medarbejder starter. Når månedens rapport skal samles. Eller når en leder skal have overblik over beslutninger og næste skridt.

Her bliver forskellen konkret.

Hvis opgaven blot er "skriv et referat", er det en chatopgave. Hvis opgaven derimod er: "Når mødet er slut, så brug dagsorden, noter og det seneste tilbud til at lave en kort opsamling, finde de aftalte næste skridt og forberede en opfølgningsmail, som et menneske gennemgår og sender", så begynder det at ligne agentarbejde.

Det nye er ikke, at værktøjet kan skrive pænere tekst. Det nye er, at kunstig intelligens bliver en del af selve arbejdsgangen.

De seneste kilder peger i samme retning. Apple beskriver en ny Siri, der er dybere integreret i systemet og kan arbejde med personlig kontekst, indholdet på skærmen og handlinger på tværs af apps. Apple har også gjort Shortcuts mere intelligent, så modeller kan indgå i automatiseringer. Google beskriver NotebookLM som et researchværktøj, der kan finde kilder, køre kode og levere materialer som rapporter, regneark og præsentationer. Microsoft beskriver Scout som en agent, der kan arbejde i baggrunden i Microsoft 365 med kalender, filer, møder og leverancer, med menneskelig godkendelse ved følsomme handlinger.

Man kan naturligvis diskutere, hvor gode de enkelte produkter er, og hvornår de bliver relevante i Danmark.

Det er ikke hovedpointen.

Den vigtigste pointe er, at kunstig intelligens flytter fra samtalen til arbejdsgangen.

Derfor bør virksomheder stille et andet første spørgsmål. Ikke: "Hvilken chatbot skal vi købe?" Men: "Hvilken tilbagevendende rutine vil vi forbedre?"

Det lyder måske mindre spændende. Netop derfor virker det.

En rutine er konkret. Den har et startpunkt. Den bygger på nogle materialer. Den består af bestemte handlinger. Den har et resultat. Og den har et menneske, som kan vurdere, om resultatet er godt nok.

Tag et kundemøde.

I en klassisk chattilgang ligger arbejdet hos medarbejderen. Først skal noterne findes frem. Derefter skal chatten åbnes. Så skal der skrives en prompt. Svaret skal kopieres over i et dokument eller en mail. Og opgaverne skal måske flyttes videre til et andet system. Det kan være en hjælp, men det bliver let endnu et værktøj ved siden af arbejdet.

I en rutinebaseret tilgang starter man et andet sted:

• Udløser: Kundemødet er slut.
• Materiale: Dagsorden, noter, seneste tilbud og eventuel transskription.
• Handling: Find beslutninger, åbne spørgsmål, næste skridt og relevante bilag.
• Resultat: En kort opsamling, en opgaveliste og et udkast til en opfølgningsmail.
• Menneskelig beslutning: En person gennemgår, godkender og sender.

Det er stadig enkelt. Men det er ikke bare en prompt. Det er et konkret stykke arbejde, som er beskrevet så tydeligt, at både mennesket og værktøjet ved, hvad der skal ske.

Det er den slags rutiner, virksomheder bør lede efter først.

Ikke: "Vi skal bruge kunstig intelligens til alt."

Ikke: "Alle medarbejdere skal have ti gode prompts."

Ikke: "Vi skal have en agent, der kan det hele."

Start i stedet med én rutine, der allerede findes.

En faktura kommer ind. En supportsag skal sorteres. Et møde er slut. En rapport skal samles. En borgerhenvendelse skal forberedes. En leder skal have trukket tre beslutninger frem fra en lang mailtråd.

Skriv rutinen ned.

Hvornår starter den? Hvilket materiale må bruges? Hvilke handlinger skal udføres? Hvad skal afleveres? Hvornår skal et menneske tage stilling?

Det kan blive virksomhedens første rutinekort for agentarbejde.

Et rutinekort er ikke et bibliotek af prompts. Det er heller ikke en stor strategi. Det er blot en konkret beskrivelse af et stykke arbejde, man gerne vil have hjælp til at løse bedre.

Det giver tre fordele.

For det første bliver brugen af kunstig intelligens mere jordnær. Medarbejderen behøver ikke sidde alene og gætte på, hvad værktøjet kan bruges til. Rutinen viser, hvornår og hvordan hjælpen skal bruges.

For det andet bliver værdien lettere at vurdere. Hvis rutinen handler om opfølgning efter kundemøder, kan man se, om opfølgningen bliver hurtigere, mere præcis og sjældnere bliver glemt. Det er lettere end at måle, om medarbejderne bruger kunstig intelligens mere.

For det tredje bliver menneskets rolle tydeligere. Mennesket skaber ikke værdi ved at skrive den perfekte prompt hver gang. Mennesket skaber værdi ved at definere arbejdet: situationen, materialet, resultatet og beslutningen.

Det er en vigtig forskel.

Når kunstig intelligens bliver en del af almindelige apps, genveje og arbejdsflader, bliver det fristende blot at slå flere funktioner til. Men flere funktioner er ikke det samme som bedre arbejde.

Bedre arbejde opstår, når en konkret rutine bliver lettere at gennemføre.

Derfor er næste skridt for mange virksomheder ikke at finde den mest imponerende chatbot. Det er at vælge den første rutine, hvor agentarbejde faktisk giver mening.

Ikke en stor forkromet plan. Bare et sted i hverdagen, hvor arbejdet gentager sig, hvor materialet kan afgrænses, og hvor resultatet kan kontrolleres af et menneske.

En chatbot bor i et vindue.

En agent skal bo i en arbejdsrutine.