Når 95 procent bruger kunstig intelligens, holder gamle eksamensformer ikke længere

En ny britisk undersøgelse viser noget, som danske uddannelser og offentlige arbejdspladser bør tage alvorligt nu. Ifølge HEPI's Student Generative kunstig intelligens Survey 2026 bruger 95 procent af britiske fuldtidsstuderende nu generativ kunstig intelligens i mindst én form. I 2024 var tallet 66 procent. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.054 studerende indsamlet i december 2025. Det her er ikke længere et pilotprojekt. Det er hverdagen.

💡 Tal der flytter noget 61 procent bruger kunstig intelligens til at få forklaret begreber. 49 procent bruger den til at opsummere artikler. 40 procent bruger den til forskningsidéer. Andelen, der sætter genereret med kunstig intelligens tekst direkte ind i afleveringer, er steget fra 3 procent i 2024 til 12 procent i 2026.

Rapporten er interessant, fordi den ikke kun viser høj brug. Den viser også et tydeligt gab mellem adfærd og støtte. Mere end to tredjedele af de studerende siger, at kunstig intelligens-færdigheder er nødvendige, men færre end halvdelen føler sig støttet af deres undervisere. Kun omkring en tredjedel oplever, at universitetet aktivt opfordrer til brug. Samtidig siger næsten to tredjedele, at eksamensformerne har ændret sig meget.

Der er også en bagside, som er let at genkende uden for uddannelsessektoren. Nogle studerende siger, at kunstig intelligens frigør tid til analyse og forståelse. Andre beskriver, at de bruger deres egen tænkning mindre. Rapporten viser også, at 15 procent bruger kunstig intelligens til selskab, råd eller mod ensomhed, og fire ud af ti siger, at kunstig intelligens påvirker deres ensomhed, både positivt og negativt. Det er et signal om, at kunstig intelligens ikke kun er et produktivitetsværktøj. Det bliver også en del af relationer, trivsel og dømmekraft.

For danske universiteter, kommuner og regioner er der en meget praktisk lære her. Man kan ikke nøjes med et forbud, en vag politik eller et kunstig intelligens-detektionsværktøj. Queen Mary University of London fandt, at medicinstuderende, der kun brugte kunstig intelligens uden menneskelig feedback i kliniske øvelser, klarede sig dårligst, men følte sig mest sikre. Det mønster er giftigt i fag, hvor fejl rammer borgere, patienter eller sagsbehandling.

🛠️ Gør det nu Lav tydelig forskel på kunstig intelligens-frie og kunstig intelligens-støttede opgaver. Gør basal kunstig intelligens-træning obligatorisk for både studerende og medarbejdere. Bedøm mere på proces, kildearbejde og mundtlig forklaring, mindre på poleret tekst alene.

Hvis 95 procent allerede bruger værktøjerne, så er den rigtige ledelsesopgave ikke at håbe, at udviklingen går væk. Den er at gøre brugen sikker, ærlig og fagligt forsvarlig.